Menu

CS:GO LIGAEN – NY SÆSON #4

Dét at drive en turnering, er et samarbejde mellem deltagere, arrangører og sponsorer. Derfor er det vigtigt at tage alle dele med på råd, når man skal udvikle og forbedre ting.

Sæson #4 i CS:GO LIGAEN skal stykkes sammen nu.
Men inden vi gør det, vil vi gerne høre om I har ideer og tanker til forbedringer.

DET SKER

  • De eksisterende hold skal rykke op/ned alt efter hvordan de har klaret sig.
  • Vi begynder at lave en PLACERINGS TURNERING, som skal køre før hver sæson. Denne turnering har til formål at sikre skills udjævning så godt som muligt
  • Server og EAC. Vi har nu fået 16 servere fra Swifthosting, og der er dialog omkring EAC. Det vender vi tilbage til når der er mere info
  • Cheat regler. Der er et forestående samarbejde på kryds og tværs. Vi håber på at samarbejdet kommer på plads inden sæsonen starter. Det vil betyde klare og ensartet regler for cheat og ret hårde konsekvenser for folk der bliver taget med fingrene i kagedåsen.
  • Flere admins. Der er ingen tvivl om at vi med CSGO LIGAEN, KoN og EDU cuppen har været underdrejet når det kommer til mandskab. Vi har allerede dialog igang med 9 nye admins. Målet er at så mange af dem som muligt kommer ind, inden den nye sæson og bliver lært op.
  • Sponsor jagten fortsætter. Samme partnere eller nye – vi er i fuld gang med sponsorjagten
  • Turneringsstruktur skal ændres en anelse således at mange flere hold kan deltage.

 
HVAD SKAL VI ÆNDRE ?

Datoer
Vi vil gerne igang hurtigst muligt, men kan se at vi også kommer til at ramle ind i jul, hvor der er mere fokus på fest og ballade. Måske kunne vi starte i løbet af december, dog bare med færre kampe i løbet af måneden.
Men hvad tænker I om dette ?

Turneringsstruktur
Mellem hver sæson tager vi en intern snak omkring turneringsstrukturen, og vi vil gerne høre om hvordan I oplever turneringsstrukturen, og om I har ideer eller tanker til forbedringer.

Nye hold
En af de svære ting når man driver en turnering i liga form, er at styre skills i de enkelte divisioner.
Målet er at få holdene i de enkelte divisioner så tæt på hinanden som muligt.

Hold splitter, hold får nye medlemmer og i det hele taget udvikler hold sig konstant. Det gør det ret svært at ramme helt rigtigt i hver sæson. Vi har besluttet os for nu at lave nogle placeringsturneringer inden sæsonen starter, så vi kan ramme så godt som muligt.
Har I ideer og tanker til hvordan man kan styre skillsudjævning er det nu I skal komme på banen med det.

NEXT STEP
Vi kan naturligvis ikke love at alle ideer og tanker kan implementeres, men hvis det giver mening og er muligt, så gør vi det. Ca. 1 uge fra nu, så kommer der yderligere info om hvad der er besluttet sammen med jer.


Danske eSport - Facebook chatgruppe https://www.facebook.com/groups/1508178942841208/

eSport.dk - Hurtige eSports nyheder https://www.facebook.com/eSportdk/
www.slap.dk - www.eSport.dk - www.CopenhagenGames.com www.Comiccon.se ... og mere på vej :-)

12 comments

  1. AlexBorg siger:

    Tror ærligt ikke at man på den danske scene (på det lidt lavere niveau) kan have det implementeret med at folk rykker op og ned i divisionerne fra sæson til sæson. Jeg syntes derfor i burde gøre lidt mere ud af kval kampene (var rigtig glad for måden i gjorde det sidste gang). Derfor blot hvert sæson starte på ny. Den danske scene er bare alt for ustabil lige nu, og man ser sjældent et fuldt lineup være sammen i mere end 1 sæson.
    Håber det gav mening – Blot lige hvad jeg lige ser pt, ellers syntes jeg det fungerede fint sidste gang 😉

    -AlexBorg

  2. M0dEx siger:

    Bliver fedt med en ny liga igen 🙂
    Bliver nogle hold inviteret? Tænker det vil få de mere “stabile” hold til at komme med + Det ikke kun viser et skill level over en enkelt turnering. Man kan jo have en dårlig dag eller møde nogle som har lidt ekstra programmer 😉

    Udover det, så anskaf jer nogle dygtige admins som har en kæmpe knowledge indenfor cs:go, som bare er der for at se demoer igennem. 🙂

  3. olymp siger:

    Man kunne vel sagtens starte ligaen op igen i december også evt. holde 1/1½ uges pause omkring jul og nytår.

  4. Crazigl siger:

    +1 med alex
    Kval kampe er 100p vejen frem!

  5. blaqcsgo siger:

    Fedt med ny season.

    I bør overveje hvad 24-timers reglen gør godt for jer – den straffer hold som kan spille til tiden og strukturerer sin kalender efter jeres kampdage.

    Kvalifikationen fungerede godt for jer i sidste sammenhæng.

  6. Streak2k10 siger:

    +1 Blaq. Synes det var noget mos at aftale nye kamptidspunkter igen og igen. Skrot 24-timers reglen og så må holdene rette sig efter de datoer, der er angivet, med mindre begge hold er enige om at rykke.

    Lyder fedt med servere til kampene – vi havde nogle problemer sidste sæson med mega lag. Så er der heller ikke debat mellem holdene om hvilken server, der bliver spillet på.

    Angående skill-niveauet virkede det ret jævnt i division 1 ifht. hvad man kan forvente. Dog så det ud til at 80% af kampene i division 3 lige så godt kunne have været walkover. Desværre det, der sker når seriøse hold falder igennem en enkelt dag og ender med at spille mod hold, der nok mest spiller for the lul. Løs det med en kval-turneringstruktur, der giver flere kampe. Swiss-format kunne være en ide.

    Synes også kun ligaen kan gå i gang for langsomt, og så med en pause over jul og nytår.

  7. zeko siger:

    Hey. Jeg vil gerne tilmelde et hold. Kommer der en separat nyhed til det?

  8. Newmain siger:

    Gør præcis som i de gode gamle 1.6 dage 🙂
    – Vi er nogle gamle røvhuller som savner det format.

    Vi prøvede at kvalificere os til sidste CS:GO liga, men kom ikke videre. Derfor synes jeg det lyder virkelig fedt med at opdele holdene i divisioner. Der skal være en division til enhver, så vil langt flere nok også være med..

  9. wakeee siger:

    Hvaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa

    skal vi snart igang ???? =DDDD

Skriv et svar

Log ind:

Aktive Turneringer

Artikler