Menu

DANMARK VINDER KING OF NORDIC S08E06!

Efter 4 uger med svenskerne på tronen, hev denne uges danske repræsentanter i aften en sejr hjem.

Hvis Sverige her til aften var blevet siddende på tronen havde det udløst en bonus på hele 18.600 kroner (€2500) foruden de 3700kr. (€500) som førstepladsen altid giver. Denne bonus udløses efter 5 uger i streg på tronen, hvilket Danmark altså stoppede svenskerne i at opnå her til aften.

Danmark skulle i første kamp møde Norge på mappet Train, efter at Norge havde vundet den første kamp over Finland med 19-16 på Cache. Her viste Danmark at de var kommet for at tage tronen tilbage efter de vandt i første episode af denne sæson.

Danmark startede stærkt ud med at vinde pistolen og de efterfølgende 3 runder på CT, og sluttede første halvleg med hele 12-3. Norge startede lige som Danmark deres CT-side med at tage pistolen samt flere efterfølgende runder. Men det var ikke nok for dem og Danmark fik lukket kampen til scoren 16-9.

I finalen ventede de svenskerne som havde holdt tronen varm de sidste 4 uger. Kampen skulle afgøres på Overpass og her kom danskerne igen godt fra start på deres CT-side og lige som på Train mod Norge, sluttede de halvlegen stærkt af, denne gang med scoren 11-4.

På T-siden kom danskerne bare ikke i gang og ud af ingenting stod kampen pludselig 11-11. Derfra blev kampen meget frem og tilbage hvor ingen af holdene kunne stykke to runder eller mere sammen. Ved stillingen 13-13 får Danmark dog vundet en afgørende runde som knækker CT’ernes økonomi og de får derved lukket kampen til scoren 16-13.

Eftersom det danske hold kæmpede sig op på tronen, skal de forsvare denne i næste uge. Dette betyder, at vi ikke afholder kvalifikation her på søndag. Vi kan derfor kun se frem til at se det danske hold forsvare tronen på næste fredag d. 25. august, hvor King of Nordic igen sender på Twitch fra klokken 19.00.

Har du lyst til at læse mere om King of Nordic, kan du gøre dette på deres hjemmeside.


Danske eSport - Facebook chatgruppe https://www.facebook.com/groups/1508178942841208/

eSport.dk - Hurtige eSports nyheder https://www.facebook.com/eSportdk/

No comments

Skriv et svar

Log ind:

Aktive Turneringer

Artikler