Menu

Efterskole med 14 timers esport

Det pibler frem med skoler som tager esporten til sig i en grad der ikke er set andre steder i verden. Især efterskolerne har fundet deres fodfæste i esporten, og det endda i en grad så det tangerer en voldsom landsdækkende tendens.

Nu har  Femmøller efterskole, i Ebeltoft, valgt at åbne for et esportshold med hele 14timers CS:GO på programmet – om ugen.
Målet er at skabe nogle af landets bedste spillere !

Femmøller efterskoler skriver :

Femmøller efterskole, er en moderne, kreativ efterskole, som tilbyder linjefag i rytmisk musik, elektronisk musik, dans, teater, 3D – grafik og animation og senest, en ultra ambitiøs satsning på CS:GO.

Den seriøse 10. klasses CS:GO-linje byder på intet mindre end 14 timers ugentlig spilspecifik træning, med fokusområder som:

  • teknisk spiltræning
  • taktik og strategi
  • teamwork, holddynamik og kommunikation
  • spilanalyse og -teori

 

Med en klar målsætning om at skabe komplette e-sportatleter, der kan konkurrere blandt de bedste i Danmark og verden, struktureres og planlægges træningen/undervisningen med inspiration fra den professionelle etablerede sportsverden – En tendens, der i øvrigt også ses mere og mere praktiseret hos de bedste professionelle e-sportshold. Derfor vægtes de ovenstående færdigheder i kombination med undervisning i både:

  • kost og sundhed
  • sportspsykologi og mentaltræning
  • 5 timers ugentlig idræt/fysisk træning

 

Om den professionelle sportsinspirerede tilgang siger underviseren Kasper følgende:

Jeg hedder Kasper, er 25 år og lever og ånder for e-sport. Jeg har en universitetsgrad i idræt og har skrevet speciale om e-sport som sportsgren i samarbejde med Astralis.

Som din underviser i e-sport, nærmere CS:GO, lægger jeg vægt på den professionelle tilgang med inspiration fra sportens verden. Her er præstationsoptimering, teamwork, sportspsykologi og kost og sundhed nøgleord, og en professionel atlet må, for at præstere optimalt på topniveau, arbejde med alle aspekter af det, at holde hovedet skarpt. Dette indbefatter andet og mere, end hvad træning foran skærmen kan klare alene.

Jeg vil dygtiggøre dig som spiller, kommunikatør og holdspiller, hvor inspirerende omgivelser, et stærkt socialt sammenhold og målrettet træning har til formål at optimere din præstation til det ypperste og være første skridt på din vej mod drømmen om en tilværelse som professionel e-sportatlet. Jeg sørger desuden for, at vi grundlægger rammerne om et fællesskab, hvor i sammen kan udøve jeres spil på et seriøst niveau, med målet om at nå stjernerne.

Der spilles på CS:GO-linjen ugentlige ligaturneringskampe, deltages i 4-5 danske LAN-events (NPF, Copenhagen Games, TPNG, m.fl) og ikke mindst tager holdet på en udenlandsrejse til Katowice og overværer et professionelt e-sportevent. 

Udover de nævnte linjefagstimer, er der følgende undervisning, der forbereder til FP10 – Folkeskolens afsluttende prøver i 10. kl.:

  • 3 timer dansk
  • 3 timer matematik
  • 2 timer engelsk
  • 2 timer medborgerskab

 

Femmøller efterskole
Molsvej 137
8400 Ebeltoft

Hjemmeside: http://www.femmoeller.dk/

e-sportlinjen : http://www.femmoeller.dk/esport/esport

 


Danske eSport - Facebook chatgruppe https://www.facebook.com/groups/1508178942841208/

eSport.dk - Hurtige eSports nyheder https://www.facebook.com/eSportdk/
www.slap.dk - www.eSport.dk - www.CopenhagenGames.com www.Comiccon.se ... og mere på vej :-)

No comments

Skriv et svar

Log ind:

Aktive Turneringer

Artikler