Menu

Esport for virksomheder #2

Esporten vokser fortsat i alle retninger.
Væksten er voldsom i alle del af samfundet, og det gælder både som noget kulturelt, som noget sportsligt og som noget forretningsmæssigt. Der er nogle meget simple årsager til det:

  1. Esporten er det første nye i mere end 100år
  2. Masserne der vil spille
  3. Masserne der vil kigge
  4. Uden grænser

1. Esporten er det første nye i mere end 100år
I mere end 100 år, har det været de samme ting folk kunne samles om. F.eks. fodbold, musik festivaller, koncerter, politik osv. Det er fuldstændig den samme type underholdning som folk har fået, og som man har kunne samles om i mange mange år.
Esporten er for første gang i meget lang tid, et helt nyt fænomen som kan samle masserne på måder som ikke er set før.

Esporten er fuldstændig unik, fordi man kan bruge det som noget sportsligt, som noget kulturelt, som noget forretning, som uddannelse og f.eks. til at uddanne militær (meget af det software der bruges flight simulatorer er baseret op samme tech som flyspil osv.)
Der er ikke noget andet der kan gribe så omfangsrigt ind i et samfund som esporten kan.

2. Masserne der vil spille
Der er virkelig mange unge over hele verden der elsker computerspil, og som elsker at bruge computerspillet til at dyste med.
Masserne er der i et omfang som kan forsvarer en investering, indsats og resource forbrug, og fordi esporten er stærk både lokalt, nationalt og internationalt så åbner det muligheden for at alle kan invester på et niveau der matcher. Naturligvis handler det også om ambition, men man vælger jo selv hvor man vil ligge baren og den dertil passende investering.

2. Masserne der vil kigge på
Der er mange der vil spille, men der er endnu flere der gerne vil kigge. Der er ingen tvivl om at den kæmpestore interesse for at følge disse kampe over hele verden, har været med til at få esporten ud af vuggen og ind i alle dele af samfundet – omend ikke i alle lande endnu, men mange.

Det er ligesom i fodbold, hvor der er mange der gerne vil spille, men endnu flere der gerne vil kigge. Det er folk som køber TV abonnementer for at følge de store hold, eller folk der køber en billet for at komme på stadion og se fodbold.

Vi har set flere og flere af den type events, hvor man har nogle ganske få hold, stor flot scene og en masse live tilskuer. Det er en ren og skær stadion oplevelse man får. F.eks. er der flere og flere dansker som tager turen til Katowice i Polen, hvor der er investeret ret mange penge i stor scene setup. Det er folk som betaler for transport, forplejning og en billet for at se esport.

Der er mange af disse billeder ude, hvor man kan se arena type setups der er fyldt. Men prøv at se godt efter på siddepladserne over hele arenaen – det er kun ca. halvdelen af arenaen der er fyldt ud af gæster.
Det gør sig gældende i stortset alle disse typer af events. Det skyldes at det er en udviklingsprocess som branchen er inde i , og har man over årene fulgt med, vil man kunne opleve at skridt for skridt bliver der flere og flere gæster i arenaen. Det betyder på den ene side at konceptet fortsat vokser, og på den anden side at det fortsat er en god ide at invester i denne del af branchen !

På TV siden er der dog lidt anderledes kompliceret.
Fordi esporten er født ind i cyberspace, som jo nærmest per definition er anarkistisk, så er vi vant til at det hele er gratis. Mange af de internationale forsøg på at kommercialisere denne del af branchen, ved at indføre betaling for at se, er slået fejl. Vi har over 17 år vænnet os til gratis at kunne se alle kampe rundt omkring i verden, og event/turnerings -arrangører har en stærk interesse i så stort et seertal som muligt.  De 2 ting alene gør at det umiddelbart ikke er sandsynligt at skabe en forretningsmodel som man ser det i fodbold hvor man skal købe TV pakker etc. for at kunne følge de helt store kampe. Der skal andre modeller til end dem vi lige kender.

Jeg tror mere at denne del hører sammen med den forretning det er at drive en event/turnering, hvor forretningen kommer fra sponsorater og reklamer. Jo flere seer – des flere og større sponsor/reklame indtægter.

Udover at jeg ikke tror på en seer-købeløsning endnu, så er branchen fortsat i sine spæde skridt, og det vil være forkert at bremse udvikling ved at kræve betaling for at kigge med. 

4. Uden grænser
Esporten har til sammenligning med f.eks. fodbold, festivaller og lign. ingen grænser.
Jeg kan sidde hjemme i min stue og arranger/afvikle en turnering, hvor der er hold fra 10 forskellige lande der spiller med.
Det er 10 forskellige hold/spillere fra 10 forskellige lande, og alle 10 har gaming medier der sidder og skriver om hvad der sker i denne turnering – en turnering som jeg sidder og styrer fra mit lille arbejdsværelse i hjemmet !

Det betyder at jeg under denne turnering kan sende mine budskaber ud til 10 forskellige lande, hvor det ikke kun er spillerne, men også tilskuerne der kan se hvad det er jeg gerne vil fortælle dem.

Det er også et samfundsmæssigt ret interessant perspektiv at en knægt på 13 år, efter skoletid, sidder hjemme i sin stue og snakker/spiller med andre unge på den anden side af kloden. Ikke alene udvikler de deres evener omkring kommunikation, men de skaber sig et stærkt international netværk. et netværk som de vil kunne bruge når de som voksne træder ind på erhvervsmarkedet.

Når sådanne stærke netværk eksisterer omkring en passion, så vil folk også gerne rejse efter det ind imellem, også selvom det koster 100.000 kr. for en tur. Det er en af årsagerne til hvorfor der, til Copenhagen Games, kommer hold fra Kina, Australien, usa osv.

Copenhagen Games deltagere

Esporten er uden sammenligning et fænomen med et solidt og stærkt nationalt som international fundament.

HOLD/SPILLER INVESTERINGER
Af de lidt større investering har vi set Astralis, FCK/North, Lars Seier i Vejle med Tricked.
Der er virklig mange nye på vej med investeringer  i hold/spillere. Omend ikke det ikke bliver på samme niveau som Astralis, North, Seier, så er det dog markant hvormange der er igang med at undersøge hvordan de også bliver en del af den forretning det er at drive et hold.

For nogen er det hjertet de følger, men for mange er det blevet mulighed for forretning.
Ikke alle kan levere den investering som feks. FCK  har gjort, men det er i store træk er det samme som i fodbold.
Der er lige et par hold som er oppe i det øverste lag i dansk fodbold, og nedenunder ligger der en gruppe af 14-18 hold som har Superliga niveauet. Det er fuldstændig det samme der er ved at gøre sig gældende med esport.

Udviklingen er igang, og lige nu kan man tilegne sig et hold/spillere med potentiale uden at skulle købe!
Der er så mange talenter derude der blot venter på de rette muligheder, og organisationer som eSport Service er begyndt at samle op på disse talenter rundt omkring på skolerne.


FCK er igang, Brøndby, FCM, FCN, AGF og i store træk alle Superliga klubberne er enten igang eller ved at finde deres ståsted i dette.

Jeg tror at netop Superliga klubberne kommer til at fylde ret meget i denne del af dansk esport. De er i forvejen vandt til at drive sports hold på det forretningsmæssige niveau, og har alle de organisatorisk elementer der er nødvendige for at skabe forretningen og successen. Det handler både om markedsføring, salg (merchandise/sponsor), tune spillerne(fysisk og psykisk) og sikre sig at man med en esports udøver også skaber et helt menneske med alt hvad det indebærer.

Som investering handler det om at tjene penge på et esportshold, og der er i store træk ikke meget forskel på at drive et fodboldhold eller et esportshold. Indtægterne ligner hinanden med feks. sponsorer, salg af merchandise, foredrag/aktiviteter etc. På udgifts siden er der den forskel at mange af kampene bliver spillet online, og at esports spillernes lønninger ikke har ramt mio størrelsen endnu.
Fodboldholdet har dog den fordel at der også ligger en indtægt i TV licenspenge som endnu ikke har ramt esports branchen.

Som sponsor, når man ud til en given målgruppe langt stærkere og større i esporten end man gøre nogen som helst andre steder, og kontaktprisen per person er mindre end i traditionel markedsføring.
Mange af de danske esportshold har en større fanskare end nogen superligahold i DK har.

Til sammenligning, så kan man undersøge hvormange kampe en fan kan se af vedkommendes favorit fodboldhold, og hvormange gange en esports fan har mulighed for at se sit hold i kamp. Esports hold er igang langt oftere end fodboldhold.

EVENTS  / TURNERING I KRAFTIG VÆKST
Der er generelt en stor udvikling på event/turnerings siden. De eksisterende arrangementer vokser, og nye dukker op. Nogle endda med flere og flere penge involveret.

Lige nu har vi Copenhagen Games som er landets eneste esports event med international deltagelse, men flere er på vej.
Lokalt har vi NPF som er landets største lanparty, og omend de ikke vil invester stort i esport, så fylder det dog alligevel en del i deres program. Så har vi set Powerlan, som har været afholdt en gang, og som faktisk har et reelt potentiale.

Parken har annonceret at de gerne vil ind i esport, Bank Boxen har luret lidt på det, Royal Arena, Brøndbyhallen og andre steder er alle igang med at se på mulighederne. Det er ganske naturligt at når esports events begynder at fylde en masse gæster i hallerne, så skal hallerne begynde at interesser sig for branchen. 

Jeg vil tro at vi i DK endnu ikke er der hvor vi kan fylde de store arenaer, men potentialet er der. Det skal dog dyrkes og investeres i, før det slår virkeligt igennem. Men derefter vil det også være muligt at virkelig at dyrke forretningsudviklingen deri. 

Men turneringer kan generelt blive en god forretning hurtigt, fordi der er så mange der gerne vil deltage der, og fordi traditionelle sponsor virksomheder er begyndt at få øjnene op for mulighederne.

Det har vi f.eks. set med Waoo som er gået ind i en bredde turnering med CS:GO.  Vi har set det med Danske Spil, Samsung, Elgiganten, Power, Plantronics og en lang række andre virksomheder som begynder at bevæge sig rundt i turneringer. At det er på vej ud i mange forskellige afkroge kan vi også se med Dr. Oetkers indtrædende i esporten.

BLÅSTEMPLING OG ACCEPT
Accepten i samfundet har allerede ramt et niveau hvor man kan sige at branchen ikke længere skal kæmpe for accept eller blåstempling.

Kommunerne
Carl Christian Ebbesen (Kulturborgmester København)
Jane Jegind (Kultur rådmand Odense)
Rabih Azad-Ahmad (Kultur rådmand Århus)
– har alle 3 bakket op om esport. For kbh. og odenses vedkommende også økonomisk med beløb i millionklassen.

Forbund/idrættens verden
DGI, Athletik forbundet (både det internationale og det danske) og Firmaidrætten er allesammen igang med esporten
DIF har hidtil nægtet, men med deres invitation til åben dialogmøde er der begyndt at blæse andre vinde.

Offentlighed myndighed
Hvor vi mangler at få kulturministeriet, erhvervsministeriet eller lign.på banen, har SKAT allerede været ude og accepteret at esport er sport, og skal håndteres ligesådan.

Skoler
Der er idag ca. 50 skoler som har esport på programmet som valgfag. Alt fra efterskoler, folkeskoler, højskoler og gymnasier har set at med esporten kan man få fat i elever som man ellers ikke ville have mulighed for. Interessen for esport som en del af skolen har været enorm og ser fortsat ud til at vokse.

Branchen er ikke helt hjemme endnu, men man kan tydeligt se at det skrider fremaf med accept i alle dele af samfundet

KOMMERCIELLE KRÆFTER
Hvor det i starten, helt naturligt, var gaming virksomheder som Razer, SteelSeries, Logitech etc. der bakkede op om branchen, er det nu begyndt at blive en meget broget blanding af virksomheder som er inde, eller på vej ind i esporten.

At virksomheder som WAOO, Audi og Dr. Oetker vælger at springe på, viser bare de enorme muligheder alle brancher har indenfor esportens verden. Det er virkelig mange forskellige typer af brancher som med fordel kan kaste sig ud i esporten.

Elektronik producenter, teleselskaber, beklædning, sportsbeklædning, drikkevarer, fastfood producenter, TV selskaber osv.
Alle har en ting tilfælles – de har noget de gerne vil sælge til de unge.

+ De unge er en stor målgruppe.
+ Esporten kan samle unge på en måde intet andet kan
————————————————————-
= Success 

 

DET ER NU – SPONSOR ELLER INVESTOR !
Hvis man så er kommet forbi den fase og rent faktisk godt ved hvad man vil med gaming / esport, så er det NU man skal slå til. Holdene, arrangør-organisationer  og mange andre projekter er rent faktisk ved at blive etableret, Så springer man på nu, så bliver man ikke alene first mover, men man får tilegnet sig det billigt.

Jo længere tid man venter, jo dyrere og sværere bliver det at komme ind.
Markedet er der, ideerne er der, ildsjælene er der, viden og kompetencen er der.
Der mangler nogle virksomheder som er fremsynet, og som kan lure når noget godt og stort er på vej!

 


Danske eSport - Facebook chatgruppe https://www.facebook.com/groups/1508178942841208/

eSport.dk - Hurtige eSports nyheder https://www.facebook.com/eSportdk/
www.slap.dk - www.eSport.dk - www.CopenhagenGames.com www.Comiccon.se ... og mere på vej :-)

No comments

Skriv et svar

Log ind:

Aktive Turneringer

Artikler