Menu

Interview Eastern Vikings

Eastern Vikings – En organisation med klubfølelse

eSporten vokser fortsat. Det gælder både som forretning, som uddannelse og som noget kulturelt. Og mange af projekterne begynder efterhånde at gå på tværs af det hele. Sidste nyt er f.eks. at Dansk Athletik Forbund er sprunget igang med eSport.Det er lidt interessant at se hvordan eSporten pludselig kan gå på tværs af det hele, hvordan andre brancher pludselig finder en vej ind og hvordan eSports foreninger og klubber kan bindes sammen med andre typer af klubber og foreninger.

Vi går i denne artikel lidt tættere på organisationen Eastern Vikings, som siden 2014 har formået at have CSGO hold under sine vinger, der har ligget lige omkring top10, samt have en tilhørende klub for computer interesserede unge i Slagelse og omegn. Vi ser lidt nærmere på sammenspillet mellem organisation og klub.
Organisationen Eastern Vikings har eksisteret siden december 2014 og har base i Slagelse på Vestsjælland.
Eastern Vikings har deres eget semiprofessionelle CSGO hold, som lige pt, florerer lige omkring boblerne til top10 i Danmark.
Eastern Vikings udskiller sig fra de fleste andre organisationer, ved også at have en aktiv klub del tilknyttet. Klubben tæller omkring 40 aktive medlemmer, som spiller alt lige fra FIFA til CSGO og LoL. Organisationen lejer sig ind i lokaler som til daglig bliver brugt af et firma kaldet Individualisterne, som specialiserer sig indenfor reparation og bygning af computere til virksomheder og privatpersoner.
Det ene lokale er bygget op som en netcafe, hvor medlemmerne hver onsdag aften mellem 17-21 har mulighed for at mødes og spille en masse computer sammen. I klubben gør man meget ud af at det skal være for alle lige meget hvilket niveau man spiller på eller hvor gammel man er. Det er med hyggen i højsædet, hvor de bestræber sig på at skabe den hygge og klubfølelse man ser i normale sportsklubber.Vi har fanget ejeren, John Juul Jensen, til en snak omkring klubben og organisationens begyndelse, og hans tanker bag.Hvordan kom du på ideen med Eastern Vikings? Og var det klubben eller organisationen der kom først.

Jeg har i flere år gået med ideen om at lave en klub for gamere. I 2014 fik jeg så muligheden for at starte klubben op i nogle lokaler jeg i dagtimerne brugte til en af mine virksomheder.
Så jeg tænkte, hvorfor ikke udnytte lokaler og maskiner til at lave en anden af mine drømme
Navnet kom hurtigt til mig – Slagelse er en vikinge by (Trelleborg) og vi er i den østlige del af Danmark

Da klubben var startet var der flere af de lokale drenge, der spurgte om de måtte starte et CS:GO hold og naturligvis måtte de det.

-Så CSGO er en udspringer af klubben

Du har siden dengang haft flere CSGO hold, hvordan kan det være du lige faldt over den gren af E-sporten.

CSGO er et af de mest populære online spil og derfor oplagt at vi skulle lave hold der. Vi har dog også tænkt os at starte et LoL hold og har nok snart noget spændende at melde ud. Udover det er vi åbne for at starte hold i andre spil også.

Ser du nogen udfordringer i både at have et semiprofessionelt CSGO hold, sammen med klub delen at holde styr på.

Det er som i enhver anden fodboldklub, som både har bredde og elite. Man arbejder grundlæggende med samme parametre, men elite delen giver lidt flere rundsave på albuerne. Der er højere krav og forventninger, men jeg prøver at nedtone det i forhold til vores CSGO hold. Jeg vil hellere have stabile hold, som holder sammen i lang tid og så give køb på resultaterne i stedet og det mener jeg et mindre pres kan være med til at hjælpe på.

Når det kommer til din organisation og klub, er der så noget du er specielt stolt af.

Det jeg er mest stolt af, er den store tilslutning der er i vores klub. De sidste 2 år har vi til NPF været mellem 35 og 40 personer afsted og til Power-LAN stillede vi med 30. Det bekræfter mig i at vi har skabt en kultur, som folk god vil være en del af og det er fedt!

Vores motto er “Connected through gaming!” og det viser den store tilslutning at vi lever op til.

Det var altså et brændende ønske om at skabe en klub for unge gamere der affødte Eastern Vikings i tidernes morgen.
Dette må siges at have været en succes i og med klubben nu tæller omkring 40 aktive medlemmer, som ikke alene kommer til klubaftenerne, men også gerne viser flaget ude til Lans rundt om i landet.

Hvad angår deres organisation, så var den altså ikke grundlagt med det formål at skulle formere det bedste CSGO hold fra dag 1, men nærmere finde sig et talentfuldt hold som man kunne arbejde videre på.
Som John siger, så har det for organisationen været essentielt at finde et hold som er villige til at holde sammen og give holdet den tid som det tager, til at udvikle sig.

Som nævnt i starten, så var formålet med denne artikel at sætte lidt lys på hvordan sammenspillet mellem et semiprofessionelt CSGO hold, og en klub med massere af medlemmer kunne fungerer sammen.
Det bliver beskrevet rigtig godt af John da han fortæller at det egentlig handler om at se det som det er, en sportsklub.
En klub med forskellige hold og forskellige ambitioner. Nogen med ambitionen om at blive blandt de bedste i Danmark, andre med en lyst til at have det sjovt og møde nye venner.

Fælles for dem alle handler det om at have et godt og solidt bagland som sørger for det hele fungerer. Om det så er at åbne for lokalerne hver onsdag, eller om at sørge for CSGO holdet har de forudsætninger som gør de kan spille med i diverse turneringer.

Vi håber på at se flere af denne slags organisationer i fremtiden. Det ville ikke alene være en god måde at introducere nye kommende gamere til spillet, men også en fantastisk mulighed til at få skabt en hyggelig kultur hvor der er plads til alle, om man er global eller silver, youngstar eller oldie.

www.easternvikings.dk/


Danske eSport - Facebook chatgruppe https://www.facebook.com/groups/1508178942841208/

eSport.dk - Hurtige eSports nyheder https://www.facebook.com/eSportdk/
www.slap.dk - www.eSport.dk - www.CopenhagenGames.com www.Comiccon.se ... og mere på vej :-)

No comments

Skriv et svar