Menu

King of Nordic S08E09 – Ny dansk repræsentant!

Efter et par uger med Danmark på tronen i King of Nordic, måtte vi i fredags give den tilbage til et stærkt svensk hold efter en meget tæt finale. Vi har derfor måtte finde et nyt hold til at repræsentere Danmark i næste uges King of Nordic, i forsøget på at vælte svenskerne af pinden.

Vinderen af denne kvalifikationsrunde blev: Main Street Esport

Finalekampen stod imellem a$$hair og Main Street Esport

Efter de to hold havde lagt veto, fandt de frem til følgende tre maps: de_cbble, de_mirage og de_inferno.

cbble lagde MSE klart bedst ud og vandt første halvleg med den overbevisende stilling på 11-4. Efter pausen kæmpede a$$hair hårdt fra sig, men måtte i sidste ende give sejren af runde 1 til MSE, trods en vundet anden halvleg med stillingen 7-5.

mirage i anden runde var rollerne byttet om, og her var det a$$hair der fik kæmpet sig til en klar sejr af første halvleg, med samme stilling på 11-4. Tilfældigt nok fik MSE kæmpet sig præcis lige så godt igen efter pausen, som a$$hair i første runde. Dette førte derfor til en slags spejlvendt runde 1, hvor a$$hair her tog anden halvleg 7-5, og en samlet stilling på 16-11.

Det var derfor stadig meget åbent da begge hold skulle ud i tredje og sidste kamp på inferno. Her var det dog MSE som kom bedst fra start, selvom de fik meget modstand fra mirage mestrene. Dette resulterede i en stilling på 9-6 til MSE’s fordel efter første halvleg. Herefter var der desværre ikke meget at komme efter fra a$$hair’s side, som måtte lade sig slå ud af kvalifikationen med en slutstilling på 16-7. 

 

Vi glæder os til at se holdet i aktion igen på fredag d. 13. oktober, hvor 9. episode af King of Nordic sæson 8 afholdes.

En stor tak til de deltagende hold som deltog i kvalifikationen – uden jer kunne vi ikke være en del af det spændende koncept som King of Nordic er.

Finalen mod Sverige/Norge/Finland kan følges på fredag fra kl. 19:00 på Twitch.

Mere info om King of Nordic kan findes her: http://kingofnordic.com/


Danske eSport - Facebook chatgruppe https://www.facebook.com/groups/1508178942841208/

eSport.dk - Hurtige eSports nyheder https://www.facebook.com/eSportdk/

No comments

Skriv et svar

Log ind:

Aktive Turneringer

Artikler