Menu

KING OF NORDIC S07E05 – DANSK REPRÆSENTANT

Efter denne uges kvalfikations kampe er det et selvsikkert team_lars der står klar til at repræsentere Danmark i fredagens finale.

Første kamp for team_lars var imod MorgenAim som ikke kunne stille meget op og tabte en hurtig kamp 16-3. team_lars kørte derefter videre i kvalifikationen hvor de mødte izKoldh0tfire på Cache, og heller ikke de kunne stille meget op imod team_lars, der hurtigt vandt kampen med scoren 16-6. I semifinalen stod Moncler klar på Mirage, men også her var team_lars for velspillende og vandt komfortabelt kampen 16-7.

I finalen stod holdet USIKKERT NATTELIV som var klar til at spille på Cache (team_lars), Nuke (USIKKERT NATTELIV) og til sidst Cbble.

På Cache startede team_lars godt ud med at tage pistolen samt de efterfølgende 5 runder, før USIKKERT NATTELIV kom ind i kampen med et par runder i streg. En 8-7 score til team_lars lød kampen på ved halvlegen, og med starten på anden var det blevet USIKKERT NATTELIV’s tur til at tage pistolen. Det blev dog forsat en tæt kamp hvor hvert hold skiftede til at tage et par runder en streg og til sidst var det team_lars der trak det længste strå på Cache, da de lukkede map’et til scoren 16-14.

På Nuke startede USIKKERT NATTELIV med at tage pistolen, men team_lars sluttede halvlegen med 7 runder i streg hvilket betød en pausestilling på 9-6 til dem. I anden halvleg startede USIKKERT NATTELIV bedst ud med igen at tage pistolen, men på trods af den gode start blev det en mere frem og tilbage affære og kampen måtte til sidst ud i overtid. Her viste team_lars igen at de var bedst når runderne blev tætte, og vandt til sidst med scoren 19-17.

Dermed blev det team_lars som i denne uge sikrede sig den fornemme opgave at skulle forsvare Danmark i King of Nordic finalen, på fredag d. 2. juni.

Lineups

USIKKERT NATTELIV

Sunshine
zyp
luc4z
t0mmyy
bernie
condex
fweak

team_lars

hug
kristou
clark
Lux0
sunshine

Brackets

Vi glæder os til at se holdet i aktion på fredag, hvor vi endnu engang vil vise de andre nordiske lande at Danmark godt kan slå fra sig!

En stor tak skal lyde til alle som deltog i denne uges kvalifikation – uden jer kunne vi ikke være en del af det spændende koncept som King of Nordic er.
Finalen mod Sverige/Norge/Finland/Island kan følges på fredag fra klokken 19:00 på Twitch.

Mere info om King of Nordic kan findes her: http://kingofnordic.com/


Danske eSport - Facebook chatgruppe https://www.facebook.com/groups/1508178942841208/

eSport.dk - Hurtige eSports nyheder https://www.facebook.com/eSportdk/

No comments

Skriv et svar

Log ind:

Aktive Turneringer

Artikler