Menu

King of Nordic S11E09 – Dansk Repræsentant

I sidste uge viste King of Nordic den sidste udsendelse fra deres nuværende studie i Stockholm. Fra juli flytter de ind i et nyt studie og de sidste 2 episoder i denne sæson bliver derfor ekstra spændende, for hvor skal de mon sende fra i mellemtiden?

Det danske lineup klarede sig i fredags videre til semifinalen med en sejr over Norge. I semifinalen skulle de op imod Finland, der desværre endte med at vinde opgøret. Det var dermed Finland og Sverige der skulle mødes i finalen, hvor Finland også tog sejren. Det er derfor Finland der skal vippes af tronen på næste fredag.  

Vinderen af denne uges kvalifikation er fundet og vi glæder os dermed til at se Bjarturg0d tage kampen op på fredag.

Bjarturg0d

zyp
coronaz
fweak
shakeR
sebz

Finalekampen stod mellem Bjarturg0d og 2RankG3Noobs

De to hold startede med at møde hinanden på Train. 2RankG3Noobs vandt pistolrunden samt de efterfølgende 3 runder, hvorefter Bjarturg0d tog 3 runder. Gennem hele første halvleg skiftedes de to hold til at tage et par runder og ved pausen var stillingen derfor meget tæt med 8-7 til 2RankG3Noobs. Et eller andet skete der dog for Bjarturg0d i pausen, for de lod ikke 2RankG3Noobs  få en eneste runde i anden halvleg og mappet endte dermed med en sejr til Bjarturg0d.

Train: Bjarturg0d 16 – 8 2RankG3Noobs

Andet map blev Mirage, hvor Bjarturg0d fortsatte den gode stime og vandt de første 3 runder. 2RankG3Noobs fik herefter en runde, men det var tydeligvis ikke her det store comeback kom, eftersom Bjarturg0d  fik endnu 3 runder herefter. 2RankG3Noobs blev dog ved med at svare igen og lige inden halvlegens sidste runde var stillingen 7-7. Det var dog Bjarturg0d der tog den sidste runde på T siden og endte halvlegen med stillingen 8-7. På trods af at 2RankG3Noobs vandt knivrunden på T siden, lykkedes det dem ikke at få de efterfølgende runder og stillingen kom helt op på 13-7 før de igen vandt en runde. I de sidste par runder af 2. halvleg svarede 2RankG3Noobs egentlig ret godt igen, men det blev alligevel Bjarturg0d der vandt med en samlet stilling på 16-10.

Mirage: Bjarturg0d 16 – 10 2RankG3Noobs

Den samlede stilling: Bjarturg0d 2 – 2RankG3Noobs

Bjarturg0d spiller finale på fredag d. 8. juni hvor de skal kæmpe imod Finland/Norge/Sverige i King of Nordic fra kl. 19:00 på Twitch. 

En stor tak til de deltagende hold som deltog i kvalifikationen – uden jer kunne vi ikke være en del af det spændende koncept som King of Nordic er.

Mere info om King of Nordic kan findes her: http://kingofnordic.com/


Danske eSport - Facebook chatgruppe https://www.facebook.com/groups/1508178942841208/

eSport.dk - Hurtige eSports nyheder https://www.facebook.com/eSportdk/
Daglig leder af esport.dk