Menu

KoN S09E06 – Danmark skubber svensken af tronen!

I denne uge lykkedes det endelig for Danmark at vinde King of Nordic. Danmark skulle i denne uge kun spille to kampe og traditionen tro ventede Sverige i finalen.

Vi skrev i sidste uge, at Danmark er det hold, som flest gange har været i finalen uden at vinde, og at Sverige havde over 40 vundne finaler. Denne statistik formåede de ikke at udbygge, da de danske drenge var for stærke for dem.

Hvis Sverige var blevet siddende på tronen havde det udløst en bonus på hele 18.600 kroner (€2.500) foruden de 3.700kr. (€500) som førstepladsen altid giver. Denne bonus udløses efter 5 uger i streg på tronen, hvilket Danmark altså stoppede svenskerne i at opnå igår.

Dennes uges episode startede med en kamp mellem Norge og Finland, som blev spillet på Inferno. Norge startede på T-siden, hvilket så lovende ud, da de kom foran 3-0. Finland ville de dog anderledes slog igen med 4 runder i streg, så stillingen blev 4-3. Norge tog herefter Glocken i den anden hånd og kørte T-siden hjem med 9-6. Holdene nød pauseteen og skiftede side, og her så Norge sig ikke tilbage. De startede meget lige, men halvlegen endte som en ensidet forestilling og Norge gik fortjent videre med 16-9 sammenlagt.


I den kommende kamp ventede Danmark, som i denne uge blev repræsenteret af ezskins, som består af Patti, blameF, cp, miNd og nicodoz. Kampen blev spillet på Cache med Danmark på CT og Norge som T, hvilket passede Danmark fremragende. Meget lig Norge i den første kamp, så bragte Danmark sig foran 3-0. Herefter blev det en smule spændende, da Norge kom på 3-3. Selvom Danmark bragte sig foran 7-4, så lod de igen Norge komme ind i kampen, da de kom på 7-8 og vandt første halvleg.

Efter sideskiftet fortsatte mønstret, hvor Danmark var en smule på hælene, indtil holdene mødtes på 10-10. Herefter vågnede Danmark op og endte med at bringe sig foran med 15-12. Bedst som man troede at nu skulle det være, så kom underdog’en tilbage i matchen, da Norge kæmpede sig op på 15-14. Danmark gav underholdning for alle pengene, da de spillede alle 30 runder i kampen og tog sejren med 16-14. Norge ude, Danmark videre. Sverige træder ind i turneringen.

Finalen skulle spilles på Inferno, hvor DK startede som CT og Sverige på Kalashnikovens holdeplads. Sverige lagde hårdt ud og tog en hurtig 3-0-føring inden Danmark fik point (der begynder at tegne sig et mønster) og bragte sig på 3-3. Herefter fulgte holdene ad indtil Sverige endte med at vinde halvlegen 8-7. En bet for danskerne, men de kom tilbage fra samme pausestiling mod Norge.

Efter sideskiftet skete der én af to ting – endte var danskerne faldet i søvn eller også var svenskerne helt oppe i gear. Svenskerne bragte sig foran 12-7 og Danmark var i høj grad på hælene.
De danske drenge ville det anderledes og kæmpede sig op mod Sverige. Vendepunktet kom for Danmark ved stillingen 13-10, da Sveriges økonomi var skudt i sænk. De havde ikke råd til mere end pistoler og SMG’ere, hvilket ikke var den store udfordring mod danskernes større våben. Her fra tog Danmark 4 runder i streg inden Sverige fik en enkelt og stillingen hed 14-14.
Nok engang gav Danmark spænding for alle pengene, da der nu var sæt- og matchbold til begge hold. Sverige bragte sig foran 15-14 inden Danmark levede et vanvittig spil ved B-site og udlignede til 15-15. Kampen gik derfor i overtid, hvor holdene heller ikke fandet en vinder. Stillingen endte på 18-18 og kampen skulle ud i dobbelt overtid.
Danmark leverede en koncentreret indsats i overtiden, hvor de tog 4 runder og lod sig krone som vindere med slutresultatet 22-18.


Danske eSport - Facebook chatgruppe https://www.facebook.com/groups/1508178942841208/

eSport.dk - Hurtige eSports nyheder https://www.facebook.com/eSportdk/

No comments

Skriv et svar

Log ind:

Aktive Turneringer

Artikler