Menu

134 millioner globale eSports seer

Populariteten af esport i Nordamerika og Europa er mildest talt midt i en eksplosiv udvikling. Ifølge superdataresearch.com er antallet af folk, som ser esport online og deltager i real-life turneringer steget voldsomt i de seneste år, og det samlede antal seere er nu oppe over 134 millioner.

Populære spil som Dota 2 og League of Legends nyder således godt af et massivt publikum, der regelmæssigt ser med via streams eller aktivt deltager i konkurrencer og events. Den voldsomme stigning har hovedsageligt fundet sted i Nordamerika og Europa – da esport har været stort i Asien i mange år. I takt med at publikummet vokser, gør antallet af sponsorer og andre virksomheder, der gerne vil have en bid af kagen, også.

Herunder har Superdata har sammensat en lille oversigt over nogle store aktører indenfor eSport:

SuperdataDer er flere ting, der kan anses som afgørende for den stigenende popularitet, men kerneårsagen er i virkeligheden de forhold, der i sin tid opstod på tværs af spil, gamere, udviklere, streaming teknologien osv.

Særligt er det dog de store esportstitler, såsom Counter-Strike, League of Legends, Starcraft osv., der, som pionerende konkurrenceprægede spil, har skabt basis for en ny era indenfor gamingkulturer verden over. Det komplekse sammenspil imellem teknologi, fandom og interaktiv underholdning har skabt en ny platform for hele generationer, som ikke længere bruger samme mængder af tid på traditionel underholdning, som man gjorde førhen. Esport er denne nye platform, der gør spiludgivere i stand til at udvide brugeroplevelsen af deres spil, og tillader at vi alle kan dele store esports øjeblikke på et globalt plan såvel som lokalt, og danner bl.a. rammen om en masse fede events og helt nye typer af communities. I stedet for at vi hver især bare spiller, så underholder vi, underviser, kritiserer, deler og skaber, som aldrig før, og det takket være muligheden for live-streaming og streaming.

Disse ovenstående faktorer spiller en væsentlig rolle for esportens fremtid, der ser ganske lys ud ifølge en rapport fra newzoo.com. Her ser det nemlig ud til at den eksplosive vækst fortsætter nogle år endnu, både seer- og pengemæssigt. Rapporten kommer med et bud på den globale vækst frem til 2017, hvor den blandt andet forventer en samlet seerskare på 335 millioner og en samlet global indkomst på 465 millioner dollars.

Newzoo

Der er nogle forskelle i tallene i de 2 rapporter fra henholdsvis Superdata og Newzoo, der henvises til i nærværende artikel, blandt andet omkring den samlede indtjening og antallet af seere, hvor newzoos nutidige samlede antal seere er oppe på 205 millioner, imod superdatas 134 millioner.  Ikke desto mindre er der 2 ting, der er værd at notere, og som præsenterer os for noget spændende viden. De fastslår nemlig begge to at der er noget mere end hundrede millioner seere på verdensplan, herunder entusiaster og casual viewers, og samtidig flere hundrede millioner af dollars i omløb.

Newzoo skriver ligeledes at 40 % af alle eSport seere ikke selv spiller nogen af de store esports titler, hvilket er endnu et tegn på at gaming er godt på vej til at blive en ægte seer ”sport”. Det er dejligt positive udsigter for alle, der, ligesom os her på esport.dk, brænder for konkurrencepræget gaming.

Ønsker du at vide mere kan du evt. følge nedenstående links:

Rapport: http://www.newzoo.com/trend-reports/free-report-preview-the-global-growth-of-esports-towards-2017/

Rapport: https://www.superdataresearch.com/blog/esports-brief/

Kilder:

Newzoo.com

Superdataresearch.com


Danske eSport - Facebook chatgruppe https://www.facebook.com/groups/1508178942841208/

eSport.dk - Hurtige eSports nyheder https://www.facebook.com/eSportdk/

2 comments

2 Pings/Trackbacks for "134 millioner globale eSports seer"
  1. […] af seere som følger med i eSport de seneste 15 år. Der er over 145 millioner (tallet fremgår af http://www.esport.dk/paa-verdensplan-er-der-nu-134-millioner-seer-af-esport/) seere i dag globalt, det har gjort at der er blevet dannet en fankultur indenfor den virtuelle […]

Skriv et svar

Log ind:

Aktive Turneringer

Artikler