Menu

Dansk eSport status – SPONSOR/INVESTOR

eSporten i 2016, var spået til at nå nye højder i Danmark, og vi må sige at her frem til April, har det indtilvidere holdt stik.

Hold investeringer
Af de lidt større ting har vi set investeringen i Astralis, og en mindre investering i hold som Fragsters der taler deres tydelige sprog.
Men vi har også set andre hold indsatser, hvor det ikke nødvendigvis er mange penge, men hvor det handler om en seriøs organisation, der virkelig gerne vil bygge noget. Tricked, Revival, foxtrot osv.
Der er mange seriøse på vej.

Copenhagen Games var +/-
Vi har set Copenhagen Games som landets største eSports event, som dog på trods af et fuldt hus, for første gang ikke fik tier1 holdene med. Det handlede om økonomi. Det var lidt ærgeligt, men når topholdene bliver inviteret med til en Major, så er der ikke rigtigt noget at gøre for andre events, uanset hvor mange penge man har.

Det skal også siges at det for internationale tophold er det en helt anden verden nu, hvor der er så meget bud efter dem, at de ugentlig er nødt til at takke nej til deltagelse til forskellige turneringer. Skal vi have dem med igen til DK – så skal der en større pengepung til, og det er der heldigvis også nogen der er ved at få set på. Men uanset topholdene, så var det første gang at Copenhagen Games blev nødt til at afvise både en lang række hold og flere udstilllere, ganske enkelt fordi alt var udsolgt.

Events i kraftig udvikling
Men der er generelt en stor udvikling på event/turnerings siden. De eksisterende arrangementer vokser, og nye dukker op. Nogle endda med flere og flere penge involveret.

De kommende events med eSport på programmet:
Helsingør NetParty, 15-17 Juli, i Helsingør – http://www.netparty.dk
Nordsjælland Lanparty (NLP), 12-14 august, Farum – http://www.nlparty.dk/nlp16/
Power Lan, 26-28 august, i Odense – http://power-lan.dk/
Og så kommer NPF til efteråret også.

Imens NLP er en gammel traver, så er Helsingør og Power Lan helt nye.
I Helsingør har kommunen givet et økonomisk tilskud, i Farum har Elgiganten bakket op og Power Lan er finansieret af Power.

Kommuner – en seriøs spiller
Det med kommunerne er jo en interessant størrelse.
Vi har nu både Københavns Kommune og Helsingør Kommune der har lagt en seriøs indsats, og vi har alle hørt om hvad der røre på sig hos Odense Kommune. Det offentlige er rent faktisk ved at blive en seriøs medspillere i dansk eSport, og det er dejligt at se at eSporten nu er kommet helt ind til de folk som rent faktisk kan gøre en forskel.

Men det er selvfølgelig lidt overraskende at det er kommunerne der primært løfter opgaven fra offentlig side. Modsat den larmende stilhed fra DIF som vidner om en organisation der er drevet efter hvad få folk forstår eller i dette tilfælde ikke forstår. Vi mangler simpelthen nogle politikere der kan dunke DIF folkene lidt i hovedet, og prøve at få dem til at forstå størrelsen af eSport og hvad det handler om. For dansk eSporten udgør DIF i princippet en nødvendig mulighed for at organiser branchen, ligesom man har det med fodbold og alle mulige andre ting.

At DIF ikke har set skriften på væggen i sådan et omfang, gør at jeg tænker at der sidder nogle derinde med magten, som ikke bør have den stilling de har!
Til sammenligning har DGI længe set skriften på væggen, og taget eSport til sig.

Kommercielle kræfter
Det er lang tid siden at de traditionelle virksomheder som SteelSeries, Razer og lign. har sluppet tøjlerne, i ihvertfald i det seriøse omfang her i DK. Istedet har virksomheder som Komplett, Fona og andre taget teten.

Den nyeste dreng i skolegården er Power, og her der ingen tvivl om at det vi ser nu, er en optrappelse af konkurrencen mellem Elgiganten og Power om den danske elektronik branche generelt. Med Fona ud af billedet, så står krigen i DK mellem netop Elgiganten og Power, ihvertfald når vi ser på fysiske butikker. Den tredie gigant her i DK, Komplett har indtilvidere holdt sig ud af den kamp, måske også fordi deres styrke er en online tilstedeværelse, men givetvis også fordi de mangler marketing budget til gaming/eSport.

Det er jo rigtigt fedt at de større danske events få flere og flere penge, men vi skal som branche være en anelse forsigtige, så de kommercielle kræfters interne konkurrencer, ikke ender med at blive en krig imellem os internt i dansk eSport – vi er simpelthen for skrøbelige lige nu. Det er lidt af et dilemma, at vi på den ene side kan se en vækst med de midler de kommer med, men på den anden side også risikere at med de midler følger en række krav om benhård konkurrence og krig. Man kan sagtens argumenter for at det er en naturlig del af at branchen vokser, men jeg mener bare at vi som branche godt kan arbejde for både at finde flere midler, investeringer, samarbejder og indsatser og samtidig arbejde for at vi ikke nødvendigvis skal på konfrontations kurs imod hinanden.

INVESTERINGER – SPONSORERING – HVORFOR ?
Hvorfor er det egentlig det at nogen putter penge i events, turneringer og personer osv.

Det er egentlig meget simpel.
Man kan starte med at spørge sig selv om hvorfor smider man penge i koncerter, hvorfor er man til messer, hvorfor sponsorer man fodbold, hvorfor får Wozniacki og Bendtner en masser penge?

Overordnet set handler det om 2 ting.
Enten vil du sælge nogle varer/ydelser eller også har du et formål med at skabe værdi eller awareness omkring dit brand.

Når Danske Spil, UniBet, Roccat eller f.eks. Qatar Airlines smider penge, er det fordi de allesammen har et eller andet de gerne vil have vi skal smide vores penge efter.

Omvendt når TDC sponsorer Wosniacki, så ved de godt at det ikke lige umiddelbart giver flere mobilabonnementer i kassen, men det handler derimod om at de gerne vil associeres med noget af den værdi der i Danmarks tennisdarling nr.1 – og naturligvis den eksponering hun er i stand til at skabe.
Og hun ER en god forretning, for uanset om hun taber og vinder – så er pressen på pletten.

Bendtner er bare en kegle som spilder sit talent. Tog han det en anelse mere seriøst, kunne han faktisk blive til noget. Har har faktisk noget talent i de fødder. Og så han er et udstillings vindue – bare se nummeret med Paddy ….. ikke alene kom Paddy på alverdens medier ved mål da han viste underhylderne, men medierne var i høj grad med til at give en sindsyg overeksponering til Paddy da de behandlede hele balladen. For det skal Paddy nok mere end sikre Bendtners dækning af bøder osv. for forseelsen.

HVORFOR SÅ I ESPORT
Der er ikke den branche som ikke på den ene eller anden måde har en interesse i unge.
Gamere er nogle af de største forbruger af mobiltelefoner. Ikke alene kaster de dem væk hele tiden, men de skal absolut have det sidste nye.
Når det kommer til mobil abonnementer så er de absolut ikke loyale. De går efter det billigste og det som de synes er det bedste, men der mange af dem, og de skaber en enorm omsætning.

Elektronik generelt er bare guf for gamers. Det er så meget en naturlig del af branchen. Så selvfølgelig skal gamere have den sidste nye model af alt.
Det er helt ligesom med beklædning. Disse teenager i hobetal og deres forældre bruger tonsvis af kroner på tøj og gerne mærkevarer.

Det er også fremtidens medlemmer i Fagforbund, Akasser, elever på uddannelsesteder, IT ansatte folk osv.
Når gamere og esports udøvere fylder så meget, og der kommer flere og flere nye hele tiden – så er der utrolig mange brancher som har produkter, services eller andet som bare matcher denne målgruppe.

Hvis jeg sad med marketing i et selskab som bare har en snert af interesse i unge i Danmark, havde jeg investeret kraftigt i eSporten for lang tid siden, og sikret mig at min virksomhed var first-mover og fik det hele til spotpris !

Mulighederne er enorme, og se bare på f.eks. Copenhagen Games 2015 som havde 2.5 mio unikke seer på de samlede livestream produktioner.
Nogle af topholdene har så mange fans at selv Brøndby og FCK ville blive misundelige.
Nogle af topspillerne har en større fanskare end der kan tælles haters imod Bendtner.

DET ER NU
Hvis man så er kommet forbi den fase og rent faktisk godt ved hvad man vil med gaming / esport, så er det NU man skal slå til. Holdene, arrangør-organisationer  og mange andre projekter er rent faktisk ved at blive etableret, Så springer man på nu, så bliver man ikke alene first mover, men man får tilegnet sig det billigt.

Jo længere tid man venter, jo dyrere og sværere bliver det at komme ind.

Uanset om det er som en ren investering eller et sponsorat, så er det er 100% det helt rigtige tidspunkt at invester i Dansk eSport.


Danske eSport - Facebook chatgruppe https://www.facebook.com/groups/1508178942841208/

eSport.dk - Hurtige eSports nyheder https://www.facebook.com/eSportdk/
www.slap.dk - www.eSport.dk - www.CopenhagenGames.com www.Comiccon.se ... og mere på vej :-)

No comments

Skriv et svar