Menu

Waoo CSGO Ligaen #4: To gange overtid på en aften!

Gårsdagens kampe i Waoo CSGO ligaen leverede en del mere end hvad der var blevet lovet, da vi i begge kampe kom ud i dobbelt overtid. I den første kamp endte Hydr. One med at trække det længste strå, da de i overtidens anden halvleg tog sejren hjem 19-16 over Alpha. Aftenens anden kamp var på sin vis endnu mere eksplosiv, da vi fik føringsskift 5 gange i løbet af kampen plus et resultat til fordel for underdogs’ne i Roughtimes i dobbelt overtid, som de endte med at vinde 22-18. Kampene var castet af vores fanstastiske inhouse talent Jeser ”Quintin” Moe & Mathias ”Matti” Nørly.

Tarvelige glitches og store comebacks

Hydr. One første pistol på Overpass, men smed hurtigt føringen igen, da de tabte de næste 3 runder til skarpe forcebuys fra Alphas T-side. Herefter kom de kortvarigt igen, da de vandt kampens første egentlige gunround. De blev dog hurtigt sat tilbage, da de allerede runden efter tabte igen, hvilket tillod Alpha mandskabet at opbygge en ekstremt solid T-side økonomi på baggrund af utallige SMG frags, før geværrunderne igen kunne fortsætte i niende runde.

Det betød dog ikke det helt store for Hydr. Ones CT side, da igen tabte de næste tre runder – To af dem med fuldt ud rene lagner fra Alphas side, der kom igennem med fem overlevende. Hydr. One formåede dog at redde de tre sidste runder i halvlegen, til en pausescore på 10-5 til Alpha. Sidste runde bød dog på en noget usædvanlig og træls glitch for Alpha, da BlameF, som altid Alphas helt store fragger, på det tidspunkt i en 1v2 clutch situation, ender med at skulle bruge 30 sekunder på at finde bomben, som er glitchet ind i væggen mellem bathrooms og short på Overpass’ A side, inden han måtte opgive jagten – og dermed sidste runde af halvlegen.

I kampens anden halvleg formåede Hydr. One igen at løbe med pistol runden. Alpha formåede dog at gentage historien og tog igen overtaget allerede i anden runde og tredje runde af anden halvleg. Det blev dog startskuddet til det helt store comeback, i runde 25 stod den 12-12, og efter 30 var overtiden en realitet.

Første overtidshalvleg endte 2-1 til Hydr. One, som for første gang siden kampens allerførste runde tog føringen. Herefter var kampen reelt slut, da Hydr. One endte med at lukke anden halvleg 2-0, med et endeligt slutresultat på 19-16, hvorved at Hydr. One mandskabet kan indtage første pladsen i Waoo CSGO ligaens første division fuldstændigt alene.

Roughtimes viser tænder

Ligesom i den tidlige kamp var det ét hold der tog pistolen i første runde, AGF, men ét andet, Roughtimes der løb med anden, tredje og fjerde runde. Kampen bølgede derefter meget frem og tilbage, med ekstremt flotte individuelle præstationer i flere runder – Blandt kan nævnes Mazi’s AWP save, hvor han i løbet af det sidste minut nåede at blive jagtet fra bananen på B, til A apartments hvor han undervejs nåede at samle tre frags op. Alligevel så AGF ud til at have overtaget i første runde, lige indtil at Lautz i tolvte runde tager alle 5 AGF’ere ud med et enormt flot ace play.

På trods af de store kraftanstrengelser fra enkelte medlemmer af Roughtimes endte første halvleg 9-6 i AGFs favør. Notan fra AGF sluttede halvlegen med en imporende 21-9 score, som dog også skulle modsvare hans holdkammerat Khuriis mindre imporende 1-13 score.

I anden halvleg tager Roughtimes pistolen og de næste to runder. For første gang i løbet af aftenen sker altså det forventelige. I fjerde runde af anden halvleg er kampens 4 føringsskifte en realitet, da Roughtimes fører 10-9. Føringen var dog kortvarig. AGF havde 2 matchpoint men formåede ikke at lukke kampen og vi fik derfor aftenens anden overtidsperiode i træk.

Første halvleg gik 17-16 til Roughtimes, hvorefter at Roughtimes tog første OT matchpoint og havde mulighed for at lukke kampen 2 gange før AGF forlængede ud i dobbelt overtid.

Roughtimes åbnede igen med første, anden og tredje runde, hvorefter Lautz endeligt lukkede kampen 22-18 i dobbelt overtid med hans andet ace. Kampens MVP må derfor siges at kunne gå ret ensidigt til Lautz, tæt forfulgt af holdets skarpe AWP’er mazi.

Husk at se med igen på torsdag, når esport.dk og Waoo kl. 20.00 igen blænder op for første divisions CSGO på streamen!


Danske eSport - Facebook chatgruppe https://www.facebook.com/groups/1508178942841208/

eSport.dk - Hurtige eSports nyheder https://www.facebook.com/eSportdk/

No comments

Skriv et svar