Menu

To ryk og en aflysning

I aften kl. 20.00 blænder vi igen op for Waoo CSGO ligaen, som fortsætter efter sidste uges pause. Selvom vi har holdt pause i Waoo Ligaen, har spillerne ikke ligget på den lade. De har nemlig alle som en været til stede ved påskens fantastiske LAN Copenhagen Games. Ingen af Waoo ligaens holdt vandt noget, så mon ikke aftenens hold er ekstra sultne og ude på at bevise at de altså alligevel godt kan slå til med stokken og ramme deres skud.

Automatiske konger

Da Odense Esport meldt sig helt ud af ligaen er aftenens første point derfor allerede tildelt til Hydr. One, der dermed fastholder deres position på ligaens første plads. Vi glæder os på redaktionen meget til at se hvad der sker næste gang at Hydr. One reelt udfordres.

Mulige oprykninger

På trods af en skuffende første kamp, har vi kl. 21.00 et regulært CS brag til jeg på Streamen. Her skal Eastern Wizards (tidligere Team Semipros) nemlig møde SUPERTEAM. Der er her tale om ligaens nr. 2 og 4, med en forskel på bare en enkelt sejr i tabellen.

Eastern Wizards, som ellers ikke startede sæsonen med at være favoritter, har inden for de sidste uger bevæget sig ud på en rasende varm streak. Med et ekstremt solidt AWP spil i front løber de modstanderne over ende og sidder nu klar til at rykke helt tæt på Hydr. One i tilfælde af en sejr.

SUPERTEAMs sæson er gået diametralt modsat af Team Semipros. SUPERTEAM startede nemlig sæsonen ud med at ligge tre sejre i træk, over henholdsvis Roughtimes, Odense Esport og Lituya Esports. Siden har de dog tabt point til både Alpha og Hydr. One og ligger derfor nu på divisionens trælse fjerde plads. Hvis SUPERTEAM skal have mulighed for igen at lege med de helt store drenge, er det i aften at de skal bevise deres værd.

Efter et hårdt Copenhagen Games har produktionen desværre meldt fra til dagens ene kamp, og der vil derfor ikke være nogen stream på. Vi ser frem til at være stærkt tilbage med 2 kampe og stream på torsdag!

 


Danske eSport - Facebook chatgruppe https://www.facebook.com/groups/1508178942841208/

eSport.dk - Hurtige eSports nyheder https://www.facebook.com/eSportdk/