Menu

WAOO CS:GO LIGA #2 – STATUS INDEN FINALESPIL

I WAOO CS:GO LIGAEN sæson 2  er vi nu nået til vores to finalespil, og vi bringer derfor en opsummering på hvordan det er gået i divisionerne, samt hvem der rykker ned, og hvem der rykker op.

Finalespil #1 og #2

D. 10. og 11. juni bliver vores første finalespil spillet og her er det top 4 fra division 3 og 4 som skal ud i kampen om i alt 8500kr.
D. 17. og 18. juni er det så top 4 fra division 1 og 2 som skal kæmpe om hele 12.000kr.

Begge finalespil kan følges på livestream her og læse mere om finalespillet her.

Generelt om turneringen

Vi startede ligaen ud med  67 hold fordelt på hele 8 divisioner d. 2. maj. Siden da er der blevet spillet mere end 250 kampe på tværs af divisionerne. Samtidig har vi også haft et transfervindue d.  23. maj – 26. maj hvor holdene fik lov til at udskifte spillere, så længe at min. 3 spillere fra det originale lineup forblev på holdet.

Op- og nedrykning

De 2 bedst placeret hold rykker op, og 2 de dårligst placeret hold rykker ned.
De resterende hold i hver division skal spille med i en ny placeringsturnering – mere om dette senere.
Hvis et hold ikke kan stille op til næste sæson med min. 3 spillere fra dét lineup de spillede med i den forrige sæson, vil holdet miste deres spot.

Endelig stilling

Division 1

I division 1 ligger Marienlyst Esport og Atlando i toppen, begge med 24 point. Da begge hold har spillet lige mange kampe og vundet samme antal, var det deres indbyrdes opgør der måtte afgøre hvem der skulle løbe med 1. pladsen. De to hold har indbyrdes spillet meget tæt og deres kamp er i endt i et draw, dog var det i sidste ende Marienlyst Esport der kunne snige sig foran de andre, i og med at de havde vundet flest runder. I den anden ende af divisionen finder vi Majestic og Hydr.Acd der desværre må se sig slået for denne gang og de rykker dermed ned i division 2.

Division 2

I division 2 var der også tæt løb mellem de deltagende hold, hvor der dog ikke var nogen tvivl om at KaosKlan skulle løbe med 1. pladsen. Vikings var lidt efter med 5 point mindre, og lige i hælene på dem med kun 1 point mindre ligger Voxera Alliance og BBSP.
Det bliver dermed KaosKlan og Vikings der rykker op i division 1, mens at det bliver Cocoon eSport og hopla der rykker ned i division 3.

Division 3

I division 3 er det Aab eSport som kan kalde sig vinder af divisionen. Med 7 wins og 2 draws, har de 3 point mere end SMÅT BRÆNDBART der ligger på 2. pladsen. I 2. sidste spillerunde mødte de to hinanden i den direkte duel om hvem der skulle have muligheden for selv at kunne sikre sig 1. pladsen. Her viste Aab eSport at de var bedst, da de vandt kampen med hele 32-13.
Det bliver dermed de to som rykker op i division 2, mens at Point6 og Team Thrashers rykker ned i division 4.

Division 4

I division 4 var der også tæt løb mellem de 2 førende hold, SPC og WickedGaming, men i sidste ende var det SPC der løb med sejren efter 7 wins ud af 7 kampe og derved 21 point. WickedGaming var som sagt lige i hælene, men i sidste ende var 18 point ikke nok til at tage førstepladsen. Det er dog nok til at sikre oprykning og de kommer derfor sammen med SPC til at spille division 3 i næste sæson. Samtidig bliver det Specialklasen og Team nN der rykker ned i 5. division.

Division 5

I division 5 står Digital Regiment og CyberStorm.gg begge med 19 point og samtidig har de spillet uafgjort i deres indbyrdes kamp. Digital Regiment fik dog én runde mere i kampen og det bliver derfor dem som indtager førstepladsen. De to hold må da også siges at være de to absolut bedste da det er den eneste kamp som de ikke har vundet. Efter dem følger Gamepower Black som kun har tabt til de to bedste og så spillet uafgjort med GcG.
Dermed bliver det Digital Regiment og CyberStorm.gg som rykker op i division 4 og SpecTrone og Evolved som rykker ned i division 5.

Division 6

I division 6 er det VeryGut som tager æren som vinder efter 6 ud af 6 wins, hvilket gav dem 18 point samlet set. Savet Midt Over var dog ikke langt fra med kun ét win mindre og dermed 15 point. Efter dem følger EsportComps og IK Sylvia red som pga. udmelding faktisk er de to nederste hold.
Dermed rykker VeryGut og Savet Midt Over op i division 5, mens at EsportComps og IK Sylvia red rykker ned i division 7.

Division 7

I division 7 står Reaper Main og Round45 som de to bedste og to mest lige hold. Ikke bare har de begge 17 point, men de har også spillet 33-33 i deres indbyrdes kamp. Det betyder at deres placering bliver afgjort på antallet af runder, og her står Reaper Main bedst med en score difference på 88, modsat de 68 som Round45 har. Lige efter dem følger Colossal Gaming som har et draw mindre, men til gengæld har de tabt to kampe og står derfor tilbage med 13 point. I bunden af divisionen ser vi Proxity og Eastern Vikings Old Stars som har haft det svært med henholdsvis 2 og 1 vundne kampe.
Dermed rykker Reaper Main og Round45 op i division 6, og Proxity og Eastern Vikings Old Stars rykker ned i division 8.

Division 8

I division 8 besluttede holdene i fællesskab at spille double round-robin, altså at de spillede mod hinanden to gange i stedet for én gang som alle de andre divisioner. I sidste ende blev det Kolding.acd som tog 1. pladsen med 6 wins ud af 8 kampe og kun 2 uafgjorte, som i øvrigt begge var mod nr. 2, Gamepower White. Og det var da heller ikke mere end 2 point der adskilte de to hold i sidste ende, da Kolding sluttede med 20 og Gamepower med 18. Lidt efter ser vi Killing Happy Prawns med 13 point og til sidst LUX T3NEBRIS som har haft det svært.
Dermed vil Kolding.acd og Gamepower White rykke op i division 7.

Vi arbejder allerede nu på højtryk med at få næste sæson af ligaen klar. Så snart vi er færdige med at bearbejde første sæson, vil anden sæson blive udarbejdet og offentliggjort.

Vi vil gerne takke alle de deltagende hold og håber at I vil vende tilbage igen til næste sæson. Desuden skal der selvfølgelig lyde en stor tak til WAOO der har sponsoreret turneringen.

Waoo


Danske eSport - Facebook chatgruppe https://www.facebook.com/groups/1508178942841208/

eSport.dk - Hurtige eSports nyheder https://www.facebook.com/eSportdk/

No comments

Skriv et svar

Log ind:

Aktive Turneringer

Artikler