Menu

WAOO CS:GO LIGA – TRANSFERVINDUE OG STILLING

Transfervindue

Da vi nu er ved at være halvvejs igennem vores Waoo CS:GO Liga, åbner vi for et transfervindue.

Transfervinduet vil være åbent fra Tirsdag d.28. februar kl.22. til fredag d.3. marts kl.22.
Her vil det være muligt at udskifte sine spillere på lineup, dog skal min. 3 spillere fra det originale lineup forblive på holdet.
Eventuelle standins kan samtidig blive fjernet fra lineup, så man senere kan tilføje en anden standin hvis nødvendigt.
For at få udskiftet sine spillere skal man kontakte admins på vores Discord (https://discord.gg/2eMsZXA), eller sende os en besked på vores Facebook side (https://www.facebook.com/eSportdk)

 

STILLING

Som sagt er halvdelen af Waoo CS:GO Ligaen nu blevet spillet, om vi kan derfor tage et kig på hvordan det går for holdene i de forskellige divisioner:

Division – 1
I division 1 er det holdet funky der har taget føretrøjen med 6 ud af 6 sejre, hvilket bringer dem op på 18 point. De er dog stærkt forfulgt af både Team ExoPlan med 16 point, samt UNBOUNDO Grande Canhâo og Marienlyst eSport som alle har 13 point. Det er dog værd at nævne at O Grande Canhâo og Marienlyst eSport har en kamp til gode, og kan dermed bringe sig op på 16 point ved siden af Team ExoPlan.
I bunden af division 1 ser vi hold som BÆÆÆÆST og CS-Hawks.net med henholdsvis 10 og 9 point, som dog begge stadig godt kan nå at blande sig i toppen af ligaen.
Eastern Nahuis, Animus og jQNTEh$ har meldt sig ud af ligaen grundet lineup problemer.

 

Division – 2
I division 2 ligger Just-1337.dk i toppen med 22 points, dog tæt forfulgt af både Peo, Alaric og Kolding E-sport der alle har 18 point. Både Alaric og Kolding E-sport har dog kun spillet 7 kampe, hvor Peo og Just-1337.dk har spillet 9 af deres kampe. Dette betyder, at der er gode chancer for at Alaric og Kolding E-sport kommer til at rykker længere op på listen. Hurtig46 er dog det eneste hold der endnu ikke har tabt en kamp og de er derfor nu ubesejret i 6 kampe. Det bliver spændende at se hvor de mon ender på listen! Både FXio, Warheart Esport og Juice Slayers har meldt sig ud af denne sæson.

 

Division – 3
I division 3 har vi hele 14 hold og her har Stabil eSport lagt sig solidt i toppen med 24 points og har indtil videre holdt sig ubesejret i 8 kampe. De er dog tæt forfulgt af Anxaxin, der dog har måtte se sig besejret i 1 af deres 8 kampe. Den eneste kamp Anxaxin har tabt, har været deres kamp imod Stabil eSport. Der er hård kamp om 3 pladsen i divisionen, hvor der kun er 6 point i forskel fra 10. til 3. pladsen og det bliver derfor utrolig spændende at se hvad der kommer til at ske i 3. division. Både fraternity.go og Death’s Galaxy er også ubesejret, men har stadig en masse kampe til gode og de ligger derfor på 7. – 8. pladsen. Team Novus.CSSTANDARD#Invisible Threat Gaming og Sørby Blue gav hurtigt op og forlod divisionen.

 

Division – 4
I division 4 er der rift om 1. pladsen, hvor både Cykastrike, FynIX og Fnat’ik har 18 points. Alle disse hold er dog stærkt forfulgt af GrantixGAMEPOWER og Team Thrashers der alle har 15 point. Jokerene her er dog Fnat’ik og Team Thrashers, der med en sejr i deres næste kampe kan indtage hhv. 1. pladsen og en delt 2. plads på points, eftersom de har spillet færre kampe end de andre hold. Disse 2 hold er desuden de eneste der stadig er ubesejret. Det er derfor utrolig spændende at se hvordan de klarer sig i deres næste kampe. I division er der også få frafald i form af urban5 og IK Sylvia Blue.


Danske eSport - Facebook chatgruppe https://www.facebook.com/groups/1508178942841208/

eSport.dk - Hurtige eSports nyheder https://www.facebook.com/eSportdk/

One comment

1 Pings/Trackbacks for "WAOO CS:GO LIGA – TRANSFERVINDUE OG STILLING"
  1. […] Sideløbende med alle vores andre turneringer kører WAOO-Ligaen også for fulde drøn. Vi har for nylig lavet en opdateringsnyhed omkring stillingen som kan ses her […]

Skriv et svar

Log ind:

Aktive Turneringer

Artikler