Menu

WAOO LIGAEN #1 AFSLUTNING

WAOO LIGAEN Sæson #1 er nu vel afsluttet og vi bringer derfor en opsummering på hvordan den har forløbet, samt hvem der rykker ned, og hvem der rykker op.

Vi startede ligaen ud med  52 hold fordelt på 4 divisioner d. 7. februar. Siden da er der blevet spillet mere end 300 kampe på tværs af divisionerne. Samtidig har vi også haft et transfervindue d. 28, februar til d. 3. marts hvor holdene fik lov til at udskifte spillere, så længe at min. 3 spillere fra det originale lineup forblev på holdet.

Op- og nedrykning

De 2 bedst placeret hold rykker op, og 2 dårligst placeret hold rykker ned.
De resterende hold i hver division skal spille med i en ny placeringsturnering, som er en kvalifikation til næste sæson.
Jo højere division og jo højere placering man har fået i ligaen, destro højere seeds vil man få i placeringsturneringen til næste sæson.
Hvis et hold ikke kan stille op til næste sæson med min. 3 spillere fra det lineup de spillede med i den forrige sæson, vil holdet miste deres spot, og vil skulle spille med i en ny placeringsturnering.

Disse regler vil blive indskrevet i vores liga regelsæt inden næste sæson, sammen med andre regelændringer. Mere herom når sæson #2 offentliggøres.

STILLING

Division 1

I division 1 ligger Alpha og funky i toppen, begge med 32 point. Da begge hold har spillet lige mange kampe og vundet samme antal, var det indbyrdes opgør der måtte afgøre hvem der skulle løbe med 1. pladsen i WAOO ligaen. Denne kamp skulle vise sig også at blive noget af et opgør! De to hold spillede 1 – 1 på maps og det er derfor runderne der skulle ende med at afgøre vinderen. Den samlede score lød på 24 – 23 i Alpha’s favør og efter et brag af en kamp kunne Alpha altså kalde sig vinder af WAOO Ligaen. Her vil det være BÆÆÆÆST og O Grande Canhâo rykke ned  i division 2.

Division 2

I division 2 var der også tæt løb mellem de deltagende hold, hvor der dog ikke var nogen tvivl om at Alaric skulle løbe med 1. pladsen. Just-1337.dk var dog lige i hælene på dem, med kun 2 point i forskel. Faktisk er det kun et enkelt map der adskiller de to hold, eftersom stillingen kunne have været lige hvis Just-1337.dk havde vundet begge maps over hurtig46, der ligger på 3. pladsen. Det bliver dermed Alaric og Just-1337.dk der rykker op i division 1, mens at det bliver Peo og Intelligent Team Work der rykker ned i division 3.

Division 3

I division 3 står Stabil eSport som ultimativ vinder. Med 13 ud af 13 vundne kampe, er de hele 5 point over Anxaxin der ligger på 2. pladsen. Anxaxin har måtte se sig slået i en enkelt kamp og har dertil spillet et uafgjort opgør, hvilket altså har kostet dem førstepladsen. Både Anxaxin og Team3u har dog kun tabt en enkelt kamp og det er derfor 3 stærke hold vi finder i top 3. Dog må Team3u se sig om efter ny modstand da både Stabil eSport og Anxaxin rykker op i division 2, mens at Sørby Black og puellas rykker ned i division 4.


 Division 4

I division 4 var der også tæt løb mellem de 2 førende hold og også her var det det interne opgør der var afgørende. Det utrolige skete så, at Team Thrashers og Fnat’ik i det interne opgør spiller 26 – 26, hvilket altså gør at de to hold står fuldstændig lige. Vi har derfor været inde og kigge på det samlede antal vundne runder og her ligger Fnat’ik i top hvilket altså gør dem til vindere af 4 division. Derved rykker de, og Team Thrashers op i division 3.

Vi arbejder allerede nu på højtryk med at få næste sæson af ligaen klar. Så snart vi er færdige med at bearbejde første sæson, vil anden sæson blive udarbejdet og offentliggjort.

Vi vil gerne takke alle de deltagende hold og håber at I vil vende tilbage igen til næste sæson. Desuden skal der selvfølgelig lyde en stor tak til WAOO der har sponsoreret turneringen.


Danske eSport - Facebook chatgruppe https://www.facebook.com/groups/1508178942841208/

eSport.dk - Hurtige eSports nyheder https://www.facebook.com/eSportdk/
CSGO Turnerings Administrator

No comments

Skriv et svar

Log ind:

Aktive Turneringer

Artikler