Menu

WAOO LIGAEN: Ændringer til næste sæson

WAOO CS:GO Liga #2

Datoer

Tilmeldingsnyhed: 17. april – 24. april
Placeringsturnering: 29. april – 30. april
Liga start: 2. maj
Transfervindue: 23. maj – 26. maj
Liga slut (sidste kamp dato) – 8. juni
Finalespil #1: 10 juni – 11. juni
Finalespil #2: 17. juni – 18. juni


Struktur

Placeringsturnering

Efter tilmeldingsfristen udløber, vil der blive afholdt en placeringsturnering, som løber over to dage.
Formålet er at sikre så god skills-udjævning i de enkelte divisioner som overhovedet muligt.
Placeringsturneringen består af:

1) GSL Gruppespil
2) Playoffs single elimination (BO3 kampe, køres over 2 dage)

Top 8: Division 1
Top 8-16: Division 2
Top 16-24: Division 3
Osv.

Liga start

Når holdene er sat ind i divisioner, vil der blive spillet to x Bo2 kampe om ugen tirsdag/torsdag fra kl. 19:00.
Alle holdene fra de enkelte divisioner skal spille mod hinanden én gang.
Når ligaen afsluttes vil vinderne i hver division modtage præmier.
Top 4 bedste i hver division vil kvalificere sig til finalespillet.

Finale spil

GSL Gruppespil + Playoffs single elimination (BO3 kampe, køres over 2 dage)
Division mod division

Division 1 top 4
Mod
Division 2 top 4

Division 3 top 4
mod
Division 4 top 4

En eventuel division 5 (eller lavere) vil ikke deltage i finalespillet.

Seeds vil blive afgjort alt efter placering i divisionen.

Division 1:
Placering 1 – Seed 1
Placering 2 – Seed 2
Placering 3 – Seed 3
Placering 4 – Seed 4

Division 2:
Placering 1 – Seed 5
Placering 2 – Seed 6
Placering 3 – Seed 7
Placering 4 – Seed 8

… og så videre.




Nye/ændrede regler til sæson 2 af WAOO ligaen

 

§1.5 – Streaming

Enhver kamp i enhver turnering fra eSport.dk, kan blive streamet af eSport.dk.
Såfremt man deltager i vores turneringer, accepterer man at ens kampe muligvis bliver streamet af eSport.dk. Dette kan ikke fraviges.
Ønsker man selv at streame en kamp fra POV eller andet, skal der før kampen være givet skriftlig tilladelse fra eSport.dk.

Såfremt eSport.dk udtager en kamp til streaming, skal der spilles på den af eSport.dk valgte server.
Begge hold skal møde op på serveren senest 10 minutter før kampstart. Dette gælder hele holdet.
Såfremt holdet ikke møder 10 minutter før aftalt tid, kan dette taberdømmes.

Der skal afventes “OK LIVE” fra admins/stream før kampen kan begynde. Så snart “OK LIVE” modtages skal kampen begynde.
Såfremt et hold ikke starter kampen indenfor 30 sekunder, kan dette taberdømmes.

eSport.dk har tilladelse til at pause kampen i freezetime til brug for reklamepause.
Såfremt en spiller modarbejder produktionen, kan spilleren og holdet taberdømmes af admin.

§1.6 – Advarsler

Ethvert regelbrud kan resultere i en advarsel. En advarsel kan være en mindre advarsel eller en større advarsel.

Mindre advarsel:
En mindre advarsel gives for mindre forseelser såsom rapportering af forkert resultat, udeblivelse fra kamp, dårlig opførsel mv.

Større advarsel:
En større advarsel gives for større forseelser såsom bevidst fejlinformation til admins, meget dårlig opførsel, gentagne regelbrud mv.

Modtages 2 mindre advarsler, gives der automatisk en større advarsel. Modtager man 2 større advarsler, bliver man diskvalificeret fra turneringen. Snyd vil under alle omstændigheder resultere i øjeblikkelig diskvalifikation og udelukkelse fra eSport.dks turneringer.

§1.7 – Op- og nedrykning

De 2 bedst placerede hold i en division rykker op, og de 2 dårligst placerede hold rykker ned. Top 2 fra division 1 vil forblive i divisionen.
Hvis et hold fra division 1 ikke fortsætter i næste sæson, vil det næst rangerende hold overtage deres plads og forblive i divisionen.
Hvis et hold fra top 2 i en af de øvrige divisioner ikke ønsker at fortsætte til næste sæson, vil der ikke være nogle hold som rykker op.
De resterende hold i hver division, skal spille med i en ny placeringsturnering, som er en kvalifikation til næste sæson.
Jo højere division og jo højere placering man har fået i ligaen, destro højere seeds vil man få i placeringsturneringen til næste sæson.
Hvis et hold ikke kan stille op til næste sæson med min. 3 spillere fra dét lineup de spillede med i den forrige sæson, vil holdet miste deres spot, og vil skulle spille med i en ny placeringsturnering.

§2.5 – Demo

Alle spillere skal optage in-eye demoer af hver kamp, også kaldet POV demos.
In-eye demoer er kun gyldige hvis du har optaget via din console (“record (NAVN)”)
Modstander-holdet kan maksimum kræve to in-eye demoer pr. hold pr. kamp.
Forespørgsler om demoer skal ske via en turneringsadmin på eSport.dk Facebook side eller Discord.  Forespørgsler som ikke sker via en turneringsadmin er ugyldige.
Hvis det pågældende hold ikke kan skaffe demo på et map, vil holdet tabe det pågældende map. Kan man ikke skaffe demo på begge maps i en BO2, gives default-win til det modsatte hold.
Der må maximalt mangle de 3 første runder af en demo, ellers vil den blive erklæret ugyldig.
Tabende hold skal kontakte admins indenfor 24 timer efter kampens afslutning via eSport.dk Facebook eller Discord.
Når en demo bliver forespurgt, vil demoen blive givet ud til det modsatte hold samt en turnerings admin. Det er op til det anklagende hold, at finde beviser for snyd og fortælle admins om de specifikke tidspunkter, hvor dette er tydeligt. Under efterforskningen vil den pågældende turnering fortsætte som planlagt.
Demoerne skal gemmes fra sæson start til sæson slut.

§2.7 – Tiebreakers

Hvis to hold i slutningen af ligaen har samme antal point, vil dét hold der har klaret sig bedst i de(t) indbyrdes opgør, indtage den øverste af de to pladser. Har holdene spillet uafgjort i deres indbyrdes kamp(e), vil holdet med den bedste score difference indtage den øverste plads. Såfremt holdene stadig står lige, vil der blive spillet en afgørende BO3.

§2.8 – Walkovers (W/O)

Får man walkover mod et hold som stadig er aktiv i ligaen, vil resultatet blive indskrevet som W-L.
Får man walkover mod et hold som er meldt ud af ligaen, vil resultatet blive indskrevet som W-L.

I begge tilfælde vil score differencen ikke blive påvirket. Et W/O resultat skal indskrives af en admin.

§2.9 – Udmelding

Ved udmelding vil alle tidligere og fremtidige kampe blive taberdømt (W-L). Det udmeldte holds spillere vil desuden ikke kunne deltage i den efterfølgende sæson.
Hvis et hold melder fra til et liga finalespil, vil det næstbedste hold i divisionen overtage pladsen.

Hvis et hold melder sig ud, uanset årsagen, vil et eventuelt deltagergebyr eller depositum ikke blive refunderet.

§3.4 – Udskiftning af spiller

Det er tilladt at skifte spillere i sit line-up frem til kl. 20.00 dagen før første kamp i en sæson.
I hver sæson fastsættes en periode med et transfervindue, hvor det vil være muligt for holdene at udskifte spillere. Eventuelle standins kan samtidig blive fjernet fra lineup, så man senere kan tilføje en anden standin hvis nødvendigt.
Datoen for denne periode annonceres sammen med sæsoninformationen.
Ved udskiftning af spillere, skal minimum 3 spillere fra det oprindelige line-up forblive på holdet. Det oprindelige lineup er dét lineup man blev tilmeldt med.
For at få udskiftet sine spillere, skal man kontakte admins på vores Discord eller sende os en besked på vores Facebook side.

§3.5 – Rykning af kamp

Hvis et hold er forhindret i at møde op på aftalt tidspunkt, skal dette informeres via eSport.dks spiller Facebookgruppe senest 24 timer før kampen. Hvis der forsøges en anden form for kontakt, skal der tages screenshot med timestamp.
Hvis man undlader at give modstander besked senest 24 timer før kampstart, har denne ret til en walkover. Walkover søges hos en turneringsadmin.
Admins skal oplyses om ny kampdato når denne er aftalt. Hvis aftalen er lavet indbyrdes, skal der tages screenshot af aftalen.

Link til reglsættet: http://www.esport.dk/regler/pc/csgoliga-regler/

Link til Discord: https://discord.gg/2eMsZXA
Link til Facebook gruppe: https://www.facebook.com/eSportdk


Danske eSport - Facebook chatgruppe https://www.facebook.com/groups/1508178942841208/

eSport.dk - Hurtige eSports nyheder https://www.facebook.com/eSportdk/
CSGO Turnerings Administrator

12 comments

  1. siNde siger:

    Så blev det ihvertfald slået fast at ligaen er for bredden og ikke eliten.
    Ingen ændring mht. helt håbløs præmie fordeling, og ingen ændring med direkte invite til DM for vinderen af div. 1.
    Det en synd og en skam, da i slog jer fast som værende en liga for eliten i opstarten 🙂

    • GSmurfz siger:

      det har altid været et mål at Ligaen skulle være Bredde Liga
      det har vi også skrevet i samtlige opslag når vi forklarer lidt om vores liga. 🙂

      • siNde siger:

        Det var jo så sleeeet ikke det sui proklamerede i den snak vi havde med ham op til sidste sæson. For nøj hvor ville han ikke miste elite holdene. Og det er jo så netop sket. Ligaen er ikke på nogen måde attraktiv at spille for eliten, kun for holdene langt fra top15 har en interesse i ligaen. Vi deltager også kun i ligaen grundet vi vandt sidst og slap for “placerings turneringen”.

        Nu til noget helt andet: Kan du forklare mig hvad “finale spillet” går ud på? Mener i oprigtigt at 4 hold fra 2. div. får muligheden for at nuppe 1. div. præmierne? Og hvis det ikke er tilfældet, hvad er så hele ideen med “finale spillet”? Bare en afslutning af ligaen, uden former for relevans?

        • Sui siger:

          Ligaen her har aldrig været ment til at skulle være for eliten, men har altid været bygget for bredden.
          For eliten kommer der andre aktiviteter, som vi fortsat arbejder på, og som er det vi ind imellem har snakket om.

          I øvrigt synes jeg det er en lidt kedelig tone du tager dig. “For nøj hvor ville han ikke ….”
          Lad os i stedet prøve at snakke sammen i en god og positive tone, og i fælleskab prøve at se om ikke vi kan få skabt noget godt.

          • susanne siger:

            Du mangler stadig at svare på hvordan “finale spillet” kommer til at foregå og forøvrigt synes jeg du er med til at fremstille siNdes spørgsmål som negativt,måske for at flytte fokus fra dig selv. Nu var jeg tilfældigvis vidne til hvordan Waoo ligaen foregik sidste gang og der var ikke styr på de afgørende ting omkring finalen. Dette synes jeg godt folk må stille spørgsmåltegn ved og forstår godt nogen måske er skeptiske overfor denne Waoo liga udformning.

            Det er dig der er øverst ansvarlig for esport. dk og derfor har du det overordnede ansvar for at tingene glider, så folk IKKE bliver negative.
            Mvh.

          • siNde siger:

            Nu var jeg en del af den gruppe som snakkede med dig efter placerings turneringen sidste sæson, og der lagde du især vægt på at ligaen (nok mere 1. div) var for eliten, og du ønskede så mange top10 hold som muligt deltog. Du udtrykte også hvor ærgerlig og ked af du var over der ikke var opbakning fra flere elite hold til din liga. Det står meget klart i min hukommelse.

            Nu har min hensigt på intet tidspunkt været at nedgøre hverken dig eller din liga, men min frustration og forargelse over hvordan ligaen er udformet og fungere kommer nok nærmere til udtryk. Du var MEGET for at der skulle lyttes til deltagerne for at få det bedste ud af ligaen (især for dem i 1. div – det var ihvertfald det der kom til udtryk i snakken med holdene), og da jeg efter sæsonen brugte noget tid på at komme med forslag og forbedringer i kunne (burde) gøre jer for at tiltrække så mange og så mange af de gode hold (eliten), forventede jeg at der ville blive lyttet. Det var trods alt det du havde givet udtryk for ville ske. Men absolut intet af det jeg kom med er blevet hørt, tværtimod 😀 Så ja, jeg er meget, for ikke at sige ekstremt frustreret og forarget over ligaen.

            Kunne stadig godt tænke mig svar på mit spørgsmål om “finale spillet”, samt at høre hvornår præmierne bliver offentliggjort?

          • Sui siger:

            Susanne
            Det er ikke mig, men siNdes selv der vælger at skrive sådan lidt på en kedelig måde.
            Det undrer mig at du ser det som om jeg prøver at snakke udenom, eller hvad det nu er du har i tankerne.

            Man må gerne være skeptisk, og man må hjertens gerne stille alle de spørgsmål man gerne vil. Vi har altid gerne til tage dialog med spillerne om alt hvad der har ligaen at gøre
            Det handler bare om at holde det i en positiv og konstruktiv tone 🙂

            Og ja, jeg har det sidste ansvar med al ting på esport.dk, men jeg forstår ikke hvorfor du har et behov for at pointer det ?

          • Sui siger:

            siNde
            Det er rigtigt at jeg har ærget mig over det manglende opbakning fra tophold generelt, og det har jeg også altid givet åbent udtryk for. Der er ikke noget nyt i det.

            Men det er ikke for WAOO CS:GO LIGA
            Det som jeg fortalte jer var at der ville komme noget for de lidt bedre hold, som vi ville bygge ovenpå Waoo ligaen. I første sæson blev det så til DM der bl.a. også blev bygget sammen WAOO ligaen.

            Hvis du lagde mærke til det – så var det sådan at man fra WAOO LIGAEN, kunne vinde en plads til DANISH MASTERS, som igen gaven finale plads til DM. Det er præcis Danish Masters som er målet med noget for topholdene.

            Sagen er den at man ikke altid kan fortælle om alle ting, om tankerne, om planerne, ligesom jeg ikke kan fortælle dig om hvad planerne er med Danish Masters nu eller i det lange løb…. endnu. Det kan jeg ikke gøre før jeg er 100% sikker på at vi har sponsor opbakning til det, så det kan realiseres.

            Men under den snak vi havde, fortæller jeg en smule om det, fordi det var nødvendigt lige at give jer et billede af lange perspektiv. Fordi ligesom vi gjorde med WAOO og DM – så vil der være en rød tråd der går fra WAOO og DANISH MASTERS. (hvis jeg kan få økonomisk opbakning til den)

            Jeg kan sagtens forstå man kan blive frustreret og irreteret, men jeg synes det er vigtig at vi holder en god tone indbyrdes. WAOO LIGAEN vokser nu, og den kommer til at vokse ret kraftigt de næste par sæsoner. Det at drive en turnering i liga form, er nok det allersværeste at gøre. Vi forventer mange udfordringer, og vi forventer at vi ikke kan stykke en løsning sammen som tilfredsstiller alle og enhver. Men uanset er vigtigt at vi snakker sammen ordentlig, så vi kan udvikle det i fællesskab.

            Nok om det.

            Omkring finalespillet – der skal jeg lige have en af admins til at svare på det.

            Omkring præmierne.
            1. Vi kan ikke afgøre fordeling af cash, før vi rent faktisk ved hvormange hold og divisioner vi har. Divisionerne er lige kommet på plads, så det begynder vi at arbejde med.
            2. Jeg er igang med at finde hardware præmier, og først når de er hjemme kan vi lave den endelige opdeling af samtlige præmier.
            Så du må have lidt tålmodighed endnu med præmierne.

  2. Scharling siger:

    Hvordan tilmelder man sig til turneringen, og hvornår kan man gøre det? Det fremgår ikke tydeligt af denne post eller reglsættet 🙂

  3. GSmurfz siger:

    SiNDe.

    jeg tror du har misforstået finalespil’s delen.

    der vil være præmier til Div 1-2-3-4-5-6-7-8
    derefter vil top 4 fra div 1 og top 4 fra div 2 kvalificere sig til Finalespillet om endnu en præmie
    det samme med div 3 og 4.

    det er ikke sådan at div 2 kan tage div 1’s præmier 🙂

2 Pings/Trackbacks for "WAOO LIGAEN: Ændringer til næste sæson"
  1. […] Til denne sæson har vi læst den feedback i har givet os både før, under og efter første sæson og brugt den til at indføre en masse ændringer. Dem kan du læse mere om her. […]

  2. […] ! Reglerne kan findes her. Ændringer til den nye sæson kan findes her.  Alle hold SKAL have deres holdkaptajn in i Facebookgruppen […]

Skriv et svar

Log ind:

Aktive Turneringer

Artikler