ÆNDRINGER TIL NY SÆSON
Esport.dk info

ÆNDRINGER TIL NY SÆSON

Fortæl hvad du tænker vi kan ændre til den kommende sæson

Så er sæsonen for alle vore turneringer ved at nå til vejs ende.

Vi er tæt på finaledagen, hvor alle tuneringerne har den sidste kampdag. Vi skal finde og hylde vinderne i hver turnering.

FINALEDAGEN  12. MARTS - PÅ LIVESTREAM
14.30 Firma:CS finale
17.30 Metal CS:GO Finale
20.30 OldBoys CS:GO Finale

Vi sender alle streams på : www.twitch.tv/esport 
Detaljer annonceres lidt senere

DIN ERFARING, OPLEVELSE OG HOLDNING

Men inden vi når til finalen, er vi også begyndt at tænke lidt fremaf. Derfor vil vi gerne lige høre jer alle om lidt forskelligt - og håber at så mange som muligt gider at bruge 2 min på at give jeres besyv med. I sidder jo på den anden side af bordet allesammen, og selvom vi admins selv har spillet  ind imellem, så tænker vi at I kan se nogle ting vi ikke kan.

HUSK - vi kan ikke garanter at kunne efterkomme alle ønsker og tanker. Men vi prøver vores bedste !

SLUTSPIL / FLERE KAMPE 
Vi tog slutspillet ud denne gang, så det kun var i division1 at der var slutspil.
Årsagen var at mange af kampene i slutspillene blev forfeittet. 

Men nu er der flere der har bedt om at få genindført slutspillet, og så vil vi gerne høre om det handler om selve slutspillet, eller om det i virkeligheden handler om at I gerne vil have flere kampe ?

SKILLS GRUPPER 
For første gang til den igangværende sæson, har vi indført Skills Grupper, som f.eks. er jeres gennemsnitlige Faceit Elo, og I har allesammen haft mulighed for selv at give en kommentar til hvor I skulle placeres.

Langt de fleste ønsker til placeringer har vi kunne efterkomme, men enkelte hold har vi, grundet forhold som antal hold og antal divisioner, ikke kunne efterkomme.

Hvordan har I selv oplevet hele det her med Skills Grupper ?
Husk at der altid er en vinder og der altid er nogle der taber, men vores opgave er alligevel at lave skillsudjævning så godt vi nu kan.

OP/NED -RYKNING
Lige nu lytter vi meget til folks ønske om placering baseret på skillsgrupper og deres FaceIt ELO + MM Rank. Udefra det giver det ikke meget mening at tænke op/ned i divisionerne mellem sæsoner.

Men en tanke : 

A: 
Division 1
Sidst og anden sidstpladsen rykker ned

B:
Øvrige divisioner
Første  pladsen rykker op

Sidstpladsen rykker ned

C:

Alle hold - gamle som nye
Kan komme med ønsker om placering i Skillsgrupper, og hvis ønskerne hænger sammen med skillsgrupperne og det øvrige puslespil tillader det, så flytter vi rundt efter ønske.

D:
Indføre vi slutspil kan det handle om op/ned, men slutspillet kan også bare være pointgivende og ikke andet. Dvs. holdenes slutplacering er baseret på det samlede grundspil + slutspil, som afgøre om de rykker op/ned eller forbliver i divisionen.

ANDRE TANKER OG IDEER 
Hvis der er andre ting, andre tanker eller lign. som I tænker kunne være en fordel i turneringerne, må I meget gerne lige herunder beskrive hvad det er I tænker

Og ellers håber vi på at se så mange af jer som muligt til finaledagen på livestream 12. marts :-)